Neglelak ordbog

Jeg har igennem nogen tid, overvejet at lave en slags negle/neglelak ordbog.
Altså et sted, hvor man kan få en forklaring på de neglebegreber, man tit støder på og finde ud af hvad forskellen er på fx. skittles og ombre teknikken.

Så nu laver jeg den :-)

A

Acetone
Neglelakfjerner består hovedsageligt af acetone. Stoffet virker affedtende, så ved længere tids hudkontakt kan det medføre eksem eller revnedannelse.

B

Bortskaffelse 
Ja det kan virke skræmmende at smide neglelak ud....
Men hvis du kommer ud for den situasion, så vær opmærksom på at både lakfjerner og lak, ses som farligt affald.
Du skal altså følge din kommunes anvisninger, når du skal af med det. At smide det i den alm. skraldespand er ikke ok!!

C

Cuticle/neglebånd
Neglebåndet sidder rundt om neglen. Nogle skubber neglebåndet op mod hånden, så neglen kommer til at se længere ud.

D

Dupe
En billig efterligning af de dyre og ofte svær tilgængelige lakker.

E
 

F

Flakie lak
En lak med  flager der skifter farve alt efter hvordan lyset falder på neglene




Franken  polish
Et udtryk som dækker over, at man blander sin egen lak, ved at blande lakker og måske tilføre glimmer og glitter. Mulighederne er uendelige og man kan skabe noget unikt, som ingen andre har på neglene.
Man kan også prøve, at efterligne en lak man drømmer om, men ikke har mulighed for at købe.


G

Gradient
Her er der tale om en teknik, hvor man blender flere farver sammen på en negl. Man kan F.eks. starte med en mørk bundfarve og så blende lysere nuancer ind, jo længere ned mod negletippen man kommer.





H

Holografisk
Når der tales om en holografisk neglelak, så handler det om en lak som skifter farve i lyset og viser alle regnbuens farver.



I

J

K

L

Layering/ lag på lag
 Det er når man lægger forskellige ikke dækkende lakker ovenpå hinanden. På den måde kan man lave helt nye farver og effekter. Eller når man lægger en glimmer lak ovenpå en farvet lak.



M

Manicure
Betegnelse for skønhedspleje af hænder og negle. En manicure-behandling består bl.a. i at file neglene i facon med en neglefil, evt. fjerne hård hud og smøre hænder samt neglebånd så de ikke udtørrer. I en manicure kan lægning af neglelak også indgå.


N

NOTD
Forkortelse for Nailpolish Of The Day - altså dagens neglelak

Neglelakfortynder
Bruges hvis neglelakken er blevet for tyk. Brug ikke neglelakfjerner, det ødelægger lakken.

O

Opbevaring
Det anbefales at neglelak opbevares køligt og udenfor direkte sollys.
Nogle opbevarer deres neglelak i køleskabet, det er dog ikke noget jeg vil anbefale. Jeg vil mene at risikoen for fugt i lakken er for stor.
At opbevare dem i et lukket møbel, fungerer fint. Der er mørkt og stue temperatur.




Ombre nails
Her vælger man fem nuancer indenfor samme farve, og lader nuancerne blive lysere i rækkefølge.
F.eks. fem grønne, hvor man lægger den mørkeste på tommeltotten og ender med den lyseste på lillefingeren.
 

 P

Q

R

Ridge filler/rille fylder
En underlak som kan udligne evt. riller i neglen, så den farvede lak ligger mere jævnt.
Der findes mange forskellige mærker og typer, så her må man prøve sig frem og måske spørge andre


S

Skittles nails
Her bruges 5 forskellige farver, så hver negle på hånden får hver sin farve. Det kan F.eks. være fem neon lakker eller fem glimmer lakker.
Personligt synes jeg det er pænest, hvis man holder sig indenfor samme type lak, når man vælger de fem lakker. Altså at man vælger enten creme, shimmer eller glimmer.

Sundhedsskadelige stoffer = DBP, formaldehyd og toluen
Neglelak uden de skadelige stoffer kaldes 3-free

T

Tutorial = at der vises en trin-for-trin guide. F.eks. kan man trin for trin vise hvordan nailart er lavet.

U

Underlak = en klar eller neutral lak, som lægges på neglen, inden man bruger en farvet lak. Underlakken beskytter neglen mod misfarvning.

V

VNL= Visible nail line. Et begreb som forklarer at en neglelak er så gennemsigtig at man kan se overgangen fra negletip til negleflade, igennem lakken. Om man kan lide dette, er en smagssag.



W

Water marble
En teknik som ved hjælp af vand i en kop, kan skabe de flotteste og mest abstrakte mønstre på neglene.
Se billede forklaring HER
Jeg ville ønske at jeg kunne give en klokkeklar opskrift på, hvilke lakker der fungerer bedst til water marble, men det kan man desværre ikke.
Der er intet andet for, end at prøve sig frem :-)



X

Y

Z

Æ

Ø

Å


Hvis i har andre begreber i mangler forklaring på, eller ting som i synes skal med på listen, så skriv gerne en kommentar.
Så skal jeg prøve at finde et svar :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar