Viser opslag med etiketten fælles fredag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fælles fredag. Vis alle opslag

fredag den 16. august 2013

Fælles fredag - chevron nails

Fælles fredag igen og denne gang med chevron nails som tema :-)

Jeg glæder mig ret meget til, at se hvordan de andre deltagere har fortolket tema`et, for når man googler chevron nails, kommer der flere slags mani`er. Alt lige fra zig-zag mønstre til enkelte arrow-lignende symboler.

Da jeg skulle igang med min version, var jeg sådan lidt "hmm øhh how to do it" for jeg var bare ikke i humør til, at sidde og kæmpe med at klippe tape i facon... Så det i ser på mine billeder er i frihånd og så helt ærligt bedst ud på en armslængdes afstand ;-)



Som base lagde jeg to lag Essie blanc. Har for nyligt købt min 2. blanc og jeg er totalt juhuu over, at den er med bred pensel. Det gør det meget nemmere, at få lakken lagt jævnt :-)

Den øverste grønne zig-zag linie er faktisk lavet med tape. Droppede så tapen til resten, da jeg ikke havde tålmodighed til at lade det tørre inden jeg forsatte.
 Så resten er lavet på 10-15 min. med dotting tool og en lille nailart pensel.



Til dotting og zig-zag har jeg brugt to China Glaze lakker, som jeg har adopteret fra den søde Nailant :-)
Den grønne er I`m with the lifeguard og den anden er splish splash. To lakker som jeg længe har sukket efter og så var Nailant så flink at sætte dem til salg. Utrolig at man kan være så heldig en gang i mellem.

Skal da lige nævne, at accent neglen er Essie beyond cosy. Super fed sølv glitter, som dækker med to lag.



Det var så min version, af ugens fælles fredag tema :-)
Får en underligt lyst til at spise påskeæg, når jeg kigger på billederne ;-)


Næste uges Fælles fredags tema er : sideway manicure - lidt som en fransk manicure, bare med den franske kant på siden af neglen. Eller hvad man nu finder på, at pynte kanten med ;-)


Husk endelig at tjekke hvad de andre skønne deltagere har fundet på, til denne uges tema :


fredag den 9. august 2013

Fælles fredag - 2 farver

Dagens fælles fredag tema er dejlig frit og passede derfor fint med den mani jeg i forvejen havde på :-)

Onsdag aften lagde jeg nemlig Misslyn dazzling water på med Misslyn royal blue som accentnail. To super fede texure lakker, som jeg er ret så vild med!! 
Havde ellers lidt afskrevet texture trenden, da jeg ikke kunne med den ret grove textur i nogle af Opi`s Mariah Carey liquid sands... Men dem her fra Misslyn er ikke så grove og yeah så kan jeg godt leve med det :-)


Begge Misslyn texture lakkerne dækker ved to lag, er super nemme at arbejde med og tørrer dejlig hurtigt.
Ærgrer mig lidt meget over, at jeg udover disse to, kun købte en mere af dem. Har også en grøn og den er også super fed :-)



Torsdag aften har jeg så tilføjet noget dotting med de samme to lakker. Eeelsker at dotting er så nemt og på samme tid meget effektfuldt. Nemt og flot på samme tid, hvem kan sige nej til det?! Ikke mig :-)

Forresten så har jeg brugt min torsdag på, at være i Ikea :-) Jeg havde nemlig bestemt at NU skulle min Helmer opgraderes til en Alex. Har efterhånden seriøse pladsproblemer og Helmer kan ikke udvides.... ;-) Ihh altså så glad jeg kan blive, når mine penge bliver brugt på den slags sjove ting :-)

For de ikke indviede: Både Helmer og Alex er Ikea møbler som er meget populære som lak opbevaring.



Nå men som i nok kan forstå så er jeg super glad for både min mani og for mit indkøb :-)


Næste uges Fælles fredag tema er : chevron - det er noget med zigzag mønster vil jeg mene :-)


Kig endelig forbi de andre deltagere i fælles fredag :


fredag den 2. august 2013

Fælles fredag - 3D jelly sandwich (flowers in a pond)

Fælles fredag igen igen :-) 
Denne gang med et tema, der vist gav flere deltagere lidt grå hår ;-)

Tror aldrig at jeg har brugt så lang tid på en mani... Startede onsdag aften og var først færdig et døgns tid senere.
 Ideen i flowers in a pond teknikken er, at man imellem flere lag jelly lak laver blomster (eller andre små detaljer) så man til sidst har en mani hvor blomsterne står mere eller mindre tydelig frem, fordi de ligger i hver deres niveau.

Her er det jeg fik lavet :-)



Her er min fremgangsmåde:
  1. Startede med to lag grøn på 4 fingre.
  2. En blomst på hver finger
  3. Et lag grøn
  4. Endnu en blomst
  5. Grønt lag
  6. Sidste blomst
  7. Sidste lag grøn
  8. Topcoat
Har brugt følgende lakker: hvide Essie blanc, grønne shake your $$ maker og gelly glitteren Foxy Paws let´s go fly a kite.



Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med resultatet :-) Indrømmer dog gerne, at det var lidt en belastning at bruge SÅ lang tid på noget der kun indbærer tre lakker og dotting.

 Ideen i at få nailart til at flyde i hver deres lag, synes jeg er ret fed, for det ser da ret cool ud :-)
 Men at bruge så meget tid og så mange lag lak, synes jeg bare ikke er det værd... Så i skal nok ikke regne med, at det bliver en teknik jeg kommer til at vise meget af ;-)



Nå men det var så denne uges Fælles fredags post. Håber at i også synes at det ser fedt ud :-)

Næste uges fredags tema er ret simpelt og meget frit : 2 farver (dejligt efter denne uges svære)


Kig endelige forbi og se hvad de andre deltagere har funder på :-)  

fredag den 26. juli 2013

Fælles fredag - mønster (evt. stamping)

Pyha kan i holde varmen?! ;-) Dumt spørgsmål, kunne bare ikke lade være :-)

Endnu en uge er gået og Fælles fredag har nu kørt i 3 måneder! Uhh tiden går stærkt, når man har det sjovt.

Denne uges tema var dog tæt på at få min sommerkogte hjerne til, at koge helt over... Havde en masse sjove planer om mønstre, men intet af det ville fungere.
 Så igår aftes ved midnats tid lavede jeg det ret simple (men synes jeg, pæne design) som jeg viser i dag.
 


Som bund har jeg brugt Essie where`s my chauffeur? To lag var nok når der skulle prikker og glimmer ovenpå. Til brug alene ville jeg nok satse på tre lag, da den ikke var helt dækkende nok.
 Super fin farve som jeg fandt på tilbud i sidste uge.



Prikkerne er lavet med to forskellige dotting tools.
Lakkerne jeg har brugt er : Blå Artdeco 235, grøn Misslyn sunny garden og FNUG psychedelic (holo)

Desværre dræbte topcoaten en del af holo effekten... Ikke særlig pænt gjort ;-)



Accentneglen er pyntet med Crowstoes absolum-your potions master. Jeg eeeelsker den lak! Klar base med glitter i forskellige størrelser og farver. Grøn, blå, orange, sort tilsat holo stykker. Der er også bar-glitter i, som jeg ellers afskyr... Men i Crowstoes elsker jeg det :-)
Jeg har lagt et enkelt lag og tilføjet to lag Essence gel look topcoat for at jævne overfladen ud.


  Lige et nærbillede af den fine Crowstoes :-)


Håber at i synes godt om, min simple men ret effektfulde mani :-)


Næste Fælles fredag har dette tema : 3D jelly sandwich (a la flowers in a pond)
Det er noget med at lave nailart imellem lagene af lak, så vidt jeg har forstået.. Bliver spændende ;-)


Kig endelig forbi de andre Fælles fredag deltagere:

fredag den 19. juli 2013

Fælles fredag - sommer mani/pedi

Så er det sgu blevet sommer i lille Danmark og det er også fredag igen.
Så temaet for denne Fælles fredag kunne ikke passe bedre : Nemlig sommer mani eller pedicure.

Der har altså været ret så fri leg til denne uges post og det er da dejligt når det er så varmt, at min hjerne går lidt i baglås ;-)
 Mani`en jeg viser er faktisk et par uger gammel, men tænkte at den passede fint til dette tema så jeg har gemt billederne til i dag :-)

Startede med to lag gul Essence wanna be your sunshine. En fin shimmer gul, som jeg pimpede med en sølv holo.
Holo`en er Jade psicoldelica som er perfekt til at lægge ovenpå alm. lakker, da den kræver enten to tykke eller tre tynde lag for at dække i sig selv. 
 Når man ikke har en gul holo, må man jo lave den selv ;-)




Da jeg var færdig med at beundre den gule holo, skulle der laves nogle festlige prikker. Har fået fat i et dotting tool der kan lave meget fine små prikker, så den skulle jo testes :-)



Prikkerne er lavet med følgende lakker: rød Essence redvolution, blå Essence let`s get lost, grøn Catrice miss piggy`s BF.
  Til slut er det hele pakket ind i Essence Gel-look topcoat. Min nye favorit når ujævnheder fra nailart og glitter skal udjævnes.

Den triangel/trekant der kom frem, minder mig af en eller anden grund om noget fra rummet/UFO`er :-)




Dette var mit bidrag til fredagens tema :-)

I næste uge er temaet : mønster (evt. stamping)


Husk at tjekke hvad de andre deltagere i Fælles Fredag har fundet på:

fredag den 12. juli 2013

Fælles fredag - Inspireret af et billede, maleri eller foto




Så gik der sørme en uge mere og det er tid til Fælles fredag igen :-)

Uhh jeg har grublet over temaet... Har ikke de store evner til fine detaljer, så jeg vidste godt at Monet og Picasso ville vende sig i graven, hvis jeg prøvede at efterligne deres værker ;-)

Men lige pludselig poppede der en ide op i mit hoved, som der kom noget ret fint og enkelt ud af.

Var nemlig ude og besøge min smukke hest og fik taget lidt billeder af ham. Da jeg sad og så dem igennem tænkte jeg "sjovt som turkis går igen i både hestens udstyr og mine lakker" og så kom der en ide til en mani som er inspireret af billedet nedenfor :-)

 
 Markus - manden i mit liv ;-)


 
Startede med at lægge to lag af Anny blue bikini girl og lod den tørre (lavede først resten dagen efter)
Anny lakken er indkøbt i Flensborg og den er rigtig fin. Måske lige lovlig flydende, men ok at lægge på, bare man modererer mængden af lak på penslen.



Dagen efter klippede jeg små skrå stykker tape og lagde på neglene. Brugte så Gosh galaxy til at lave mønstret og prikkerne. Ret så nemt og meget effektfuldt :-)

Synes at de to lakker passer rigtig godt sammen. Ganske som min hests kulør og farven på grimen han bruger. Sådan en lækker mørk hest er super god at eje, når man elsker pang og skarpe farver ;-)




Jeg er rigtig glad for min fortolkning af dagens tema :-) Så langt fra Monet som noget kan være... Men alligevel inspireret af et billede.

Næste uges tema er : Sommer mani/pedi - altså rimelig frit slag ;-)

Kig endelig forbi de andre deltagere i Fælles fredag :









fredag den 5. juli 2013

Fælles fredag - tape

Nej hvor går tiden bare hurtigt!! Nu er det fredag igen igen :-)

Denne fredag er temaet tape. Der skal altså bruges tape på en eller anden måde. I mit hoved kan det både være striping tape og alt mulig andet tape, brugt som man nu har fantasi til.

Nogle dage inden jeg lavede dagens mani, havde jeg fundet en takke-saks og måtte altså bare prøve at lave noget med den i brug :-)

Det kom der følgende ud af:
 


Startede med to lag P2 650 fever. Super lækker rød lak, som er nem at lægge og rimelig hurtigtørrende.

Sad så og gloede tv og kiggede på nettet, i et par timer indtil at den var knastør. Ville ikke risikere at lave uorden med tapen, så gav lakken god tid til at tørre inden jeg gik videre.
Har prøvet at hive ikke-tør lak af med tapen og det er altså en pænt nederen oplevelse... Så lad være med at gøre det :-)



Fik så klippet nogle stykker tape med takke-saksen og fjernede noget af klæbe evnen ved at klistre tapen på hånden og tage det af igen. Det gør det lidt nemmere at tage tapen af neglen igen.

Satte tapen på og brugte en lak fra Anny (She´s amazing) til at lave takke-mønstret med.
Til sidst fik det hele en lak topcoat. Er begyndt at bruge Essence gel-look. Den er super nem at bruge og giver en vild flot og blank overflade. Man kan næsten spejle sig i den :-)



Jeg skulle nok have brugt nogle lakker, med mere kontrast... For takkerne er ikke så tydeligere som jeg havde håbet på. Men hvad pokker, så har jeg en undskyldning for at prøve teknikken en anden gang ;-)

Næste Fælles fredags tema er: Inspireret af et billede, maleri eller foto

Den er jeg lidt meget spændt på...


Husk at tjekke hvad de andre deltagere har fundet på:

fredag den 28. juni 2013

Fælles Fredag - Gradient eller ombre

Så er det fredag igen igen :-) og dermed tid til Fælles Fredag

Sidste uges tema (water decals) var nyt for mig, det er denne uges tema ikke. Men derfor er det alligevel et godt emne :-)

Jeg har valgt at lave en holo gradient. Kan ligeså godt sige det nu : Jeg er overmåde tilfreds med resultatet! Synes det blev rigtig fint :-)



Har brugt to Foxy Paws lakker. Den lyse er only teardrops (som blev udgivet i forbindelse med at DK vandt MGP) og den mørke er I`m blue.
 Super fede lakker som passer uhyre godt sammen :-)



Jeg startede med at lægge to lag af den lyse på alle negle. Da det var tørt, lavede jeg en grov gradient ved at duppe den mørke ovenpå yderst på neglene.
 Var ikke tilfreds med det resultat, men tænkte at det må kunne løses.

Lagde så en stribe af hver lak ved siden af hinanden, på et stykke papir og brugte en svamp til at samle det op. Duppede så svampen frem og tilbage ovenpå den grove graduering og så blev det straks meget bedre :-)

Sluttede af med topcoat, da gradients tit bliver lidt ujævne pga. svampen.



Se lige alt det smukke holo glitter! Jeg eeeelsker det :-) Holo bliver man da vist aldrig træt af...

Må forresten lige fortælle, at jeg på det sidste er begyndt at snige lak med på arbejde. Altså på neglene. Hmm og hvorfor er det nu noget særligt?? Jo jeg arbejder som hjemmehjælper og egenlig så er det ikke velset, at man bruger neglelak i det erhverv...
 Men altså jeg tænkte at det skulle prøves, for mine negle (læs: mig) kan ikke lide at gå 5 dage i træk uden lak på.

Og hvad er der så sket? Ja indtil videre har mine kollegaer ikke sagt noget til det. Men det har "mine" borgere tilgengæld! De eeelsker det :-) Flere har kommentaret mine negle og de synes at det er dejlig forfriskende at se og de følger med i om jeg har en ny på :-)

Skulle hilse og sige, at ældre damer er tossede med hololakker!! Det er altså bare så hyggeligt :-)



 Håber at i er ligeså vild med min gradient, som jeg selv er :-)


I næste uge er Fælles Fredag temaet : Tape  


Kig endelig forbi de andre Fælles fredag deltagere! Det er det hele værd :-)

fredag den 21. juni 2013

Fælles fredag - Decals/stickers

Yeah så skal vi til det igen: Nemlig Fælles Fredag! :-)

Denne uges tema er noget, jeg ikke har prøvet at arbejde med før, så det har været sjovt at blive presset ud i et udkendt (men slet ikke farligt) område.

Der er nemlig decals/stickers på programmet i dag. Eftersom at jeg ikke har nogen erfaring med det, så måtte jeg ud og anskaffe mig noget decal halløj.



Jeg eeelsker katte og kan lige nu, se tre af de fire vi har her hjemme, så selvfølgelig skulle jeg have water decals med kitte katter på! Det er da klart :-)

Lagde ud med at vælge nogle lakker, i katte-agtige farver, det virkede trods alt ret passende.

Fra lillefinger er det : Essie blanc, Essie chinchilly, Essie very structured, Chanel particuliere og Sally Hansen black out. To lag på alle fingre.



Havde gruet for at det her water decal halløj var besværligt... Er ikke gode venner med ting der kan krølle og den slags ting.... Men huhej altså hvor var det bare super nemt! :-)

Klippede bare kattene ud og lagde dem i lidt vand, i en underkop så selve motivet blev løsnet fra papiret de sad på. Så brugte jeg en pincet til at placere kattene på neglene og duppede overskydende vand væk med lidt køkkenrulle.

Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt motivet ville drukne i en mørk underfarve. Altså om den mørke farve ville kunne ses igennem katte motivet. Endte med at tænke "jeg prøver da bare!" og som det kan ses nedenfor, så var der ingen problemer at se :-) :-)




 Jeg har købt mine water decals hos Foxyfingertips som er en dansk netshop. Der sælges Bl.a. indehaverens egne indie-lakker (Foxy Paws og WellNails), Girly Bits og Literary lacquers samt mange sjove nailart ting.


Næste uges Fælles Fredag tema er "gradient eller ombre"

Kig endelig forbi de andre deltagere!! De kan ses nedenfor :-)


fredag den 14. juni 2013

Fælles fredag - Tekstur

Så er det tid til ugens Fælles fredag negle. Denne uge er temaet tekstur.

Jeg ejer kun EN teksturlak, og den viste jeg på bloggen for kun et par uger siden... Så jeg var sådan lidt "øhh hvad skal jeg lige finde på" angående denne uges tema.

Men så fik jeg en fjollet ide :-)

Sidste år købte jeg sådan noget fiber halløj, som bruges af modelbyggere når de laver landskaber og det kunne jeg da godt bruge lidt af, til denne uges tema. Som sagt så gjort :-)



Startede ud med at give alle negle to lag hvid (Essie blanc) og lod det så tørre godt og grundigt i nogle timer.
Ville ikke risikere at fiber-halløjet satte sig fast i den våde lak på hele neglefladen.



Da det hvide lak var tør, lavede jeg forskellige mønstre med klar lak, på hver enkelt finger og dyppede så hver negl i en skål med fiberet. Duppede lidt med en finger så det sad bedre fast og pustede så det overflødige af.

For at give det hele et twist, lavede jeg en accentnail med masser af bling bling :-)
Lakken jeg har brugt er Crowstoes maxxed out. Den kom med posten sammen med 13 andre lakker i onsdags og den er bare SÅ fed!! Fuld af guld, sølv og holo glitter i forskellige former og størrelser.



Næste uges tema er "stickers/decals" og det er jeg lidt spændt på. Har købt decals til formålet og er lidt spændt på, hvor nemt/svært det er at arbejde med.


Kig endelig fordi alle de andre "fælles fredag" deltagere :


(sidste uges)Fælles fredag - Inspireret af film eller tv-serie

Så blev det fredag igen og det betyder jo Fælles fredag :-)

I dag kommer der to poster med fælles fredag, nemlig den her, som viser sidste uges tema og denne fredags tema som er texture.

Havde faktisk billederne klar allerede onsdag til sidste uges tema, men så kom der lige en hesteflytning og arbejde i vejen. Så tiden forsvandt på forunderlig vis ;-)

Temaet for sidste uge var "inspireret af film eller tv-serie"

Jeg havde en masse ideer, til hvad jeg kunne tænke mig. Alt fra Harry Potter, Kill Bill og Den lyserøde panter. Men endte med noget helt andet, som de fleste vist kan gætte ved at kigge på mine negle :-)

Her er mine film tema negle:



Den lilla lak er Technic bora bora beach. To lag og så dækker den perfekt.
Bogstaverne og Hulk`s ansigt er lavet med Essie pretty edgy. Det sorte er Sally Hansen black out og det hvide er Essie blanc.


Hulk`s ansigt blev ikke helt så detaljeret som jeg havde ønsket, men man kan da regne ud hvem han er ;-)

Ofte er jeg ret hård ved mig selv, men i forbindelse med den her challenge, er jeg ved at vænne mig til at det altså også bare skal være sjovt og ikke altid så pokkers perfekt :-)

Skal lige have noget aftensmad og så kommer denne fredags tema også på bloggen.
Kan afsløre at jeg har lavet noget fjollet og ikke spor praktisk ;-)



fredag den 31. maj 2013

Fælles fredag - Glitterbombefest

Endnu en gang er vi nået til fredag og en ny omgang fælles fredag :-)
Temaet er ganske enkelt : glitter glitter og mere glitter 


I stedet for at gå all in på glitter, har jeg valgt et lave en slags gradient ovenpå en creme lak og så tilføjet lidt ekstra bling. Total glitter all over, er bare ikke helt mig.


Startede med to lag blå jelly (Technic koh phangan) Super fed lak, der tørrer ret hurtigt.



Da den blå base var tør, lagde jeg en blå glitter på med en svamp. Lakken er Hot makeup turquoise love. Sørgede for at graduere mængden af lak og prøvede at centrere lakken på midten af neglen, så den mørke base er synlig i siderne.

Da den blå glitter var nogenlunde tør, duppede jeg Essie beyond cosy på tipperne. Den lak er bare super flot, for den glimter og glitrer som små diamanter :-)



Som prikken (eller glitteret) over I´et lagde jeg et lag Essence college hero på alle neglene.

Jeg elsker den glitter, for den er så nem at lægge på og sølvglitteret, skinner og glimter noget så smukt.
Bruger den tit som en opfrisker af en daggammel mani, for den giver alle lakker det der lille ekstra :-)



 Jeg synes virkelig at projekt "fælles fredag" er super sjovt at være med i. Man får udfordret fantasien og man får lært nogle andre bloggere at kende :-)

Næste fredags tema er : inspireret af en film eller tv-serie.


I bør helt klart kigge forbi og se hvad de andre deltagere har fundet på :


fredag den 24. maj 2013

Fælles fredag - dyr/dyreprint

Så blev det fredag igen og dermed til endnu en omgang fælles fredag :-)
Denne gang med dyr som tema

Jeg havde mange mere eller mindre besværlige ideer i mit hoved, men blev så optaget af andre ting... Så lige pludselig skulle det gå stærk og jeg lavede derfor noget, ovenpå det lak jeg i forvejen havde på.

I forvejen havde jeg Mavala cuzco på med Essie shine of the times lagt ovenpå.



Jeg lavede så nogle sorte tigerstriber på fire af neglene, med Gosh nero og en pensel. De blev ikke helt så tynde og fine, som jeg havde håbet på. Må snart have fat i et ordentligt sæt nailart pensler.



For variationens skyld lavede jeg en accentnail med leopard print. 

De hvide pletter lavede jeg et dotting tool og det sorte udenom lavede jeg med noget jeg har glemt hvad var... Hmm dårlig hukommelse eller noget ;-)

Til sidst lagde jeg et lag topcoat, som desværre trak lidt i de hvide og sorte detaljer...



Nå dette indlæg postes, er jeg forresten slet ikke hjemme. Jeg er mødt på arbejde kl. 15 og når jeg får fri kl. 23 skal jeg over på Festival pladsen i Jelling og høre NEPHEW!!!  Jeg glæder mig som et lille barn :-)

Lige et lille stykke med nephew :-)



Næste uges fælles fredag tema er ganske enkelt "glitterbombefest" 


Kig endelig forbi alle de andre "fælles fredag" deltagere. De er så dygtige :-)




fredag den 17. maj 2013

Fælles fredag - water marble

Uhh så blev det igen fredag og dermed til til projekt "fælles fredag" :-)

Dagens tema er water marble og jeg har sådan glædet mig til det!

Jeg eeeelsker bare water marble. Det ser så fedt ud og jeg synes det er hammer sjovt at lave.
Så denne fredag har jeg glædet mig til :-) Endte faktisk med at lave to forskellige designs på hænderne, så i dag får i højre OG venstre hånd at se, ikke noget der sker så tit ;-)

Første højre hånd, som i plejer at se: 


Lagde inden jeg gik i gang med selve water marblen, to lag hvid (Essie blanc) Det får farverne til at stå mere klart frem.
Til selve water marble legen, har jeg brugt følgende :

Grøn: Essie mojito madness
Gul: Loreal color riche exotic canaries
Pink: Gosh neon baby

Havde egenlig tænkt mig at lave noget Zapp-is lignende, men som i måske kan se, så skete der noget lidt spøjst med lakkerne... Farverne flød sammen, så der kom en underlig brungrå nuance frem på nogle af neglene.
 Har ingen anelse om, hvorfor den mest grønne af neglene ikke blev ramt at det?! Måske det handler om rækkefølgen jeg dryppede lakkerne ned i vandet...



Var egenlig lidt i tvivl om, hvorvidt jeg ville vise resultatet på bloggen. For det blev ikke helt som jeg havde satset på. Men efterhånden som jeg gik og kiggede på neglene, bestemte jeg at det da egenlig så ret cool ud alligevel :-)

Neglene er ret forskellig i mønstereret og DET er faktisk med vilje :-) Synes det ville være sjovt at se hvor forskelligt de samme tre lakker, kunne komme til at se ud.

Eneste nederen ved water marble er, at jeg oplever at topcoat trækker i farverne og det ødelægger altså det hele lidt i min verden... 




Og så den anden hånd...

Her har jeg brugt to Mavala lakker : den orange Jaipur og den lilla Samarkand. Virkelig lækre lakker, som i en snæver vending kan bruges med bare et lag! Også her er der to lag Essie blanc under.
 


På denne hånd legede jeg også med forskellige mønstre i vandet. Eeeelsker at man kan lave så mange forskellige mønstre med lakkerne :-)

Lille og pegerfinger er lavet ved at forme et Zig-Zag i vandet.
Tommel og ringfinger er lavet ved at forme et firkløver lignende mønster.
Lange finger neglens mønster er lavet ved, at køre rundt i vandet i total uorganiserede cirkler og snørkler.



De her to lakker er så vilde i farverne, at mit kamera faktisk havde lidt svært ved at tackle dem...
To så klare farver, kunne den ikke fokusere på på samme tid, så derfor står den orange mere klart end den lilla.
 Skal hilse og sige at den lilla altså også er meget neon, selv om den ser lidt bleg ud i forhold til den orange.




Jeg var til personale møde i går og der gik både kollegaer og chef helt i spagat over mine water marble negle!! "har du selv lavet det?" ja det har jeg... "er det rigtigt?!" og "ejj hvor sygt lavet!!" var nogle af kommentarerne :-)

Senere var jeg ude og hente mine nye solbriller (de er så lækre) og der gik ekspedienten også helt i selvsving over neglene. Elsker altså bare når mine negle sætter gang i sådan en reaktion :-) :-)

I næste uge er "fælles fredag" temaet dyr/dyreprint.







Kig endelig forbi de andre fælles fredag deltagere :

fredag den 10. maj 2013

Fælles fredag - Blomster

Huhej så blev det fredag igen! Og det betyder jo 2. etape af projekt "fælles fredag" hvor en masse dejlige neglebloggere, laver nailart ud fra fælles tema :-)

Denne fredags tema er : Blomster

Uhh jeg har lige fra jeg så dette tema tænkt "åhh shiit" for jeg er altså ikke hammer god til at tegne frihånd eller andet mere detaljeret.. Nå men tog det som en udfordring og fik lavet noget, som faktisk ikke blev så ringe endda :-)



Startede ud med to lag Essie mojito madness. Super lækker saftig grøn lak, som bare er super nem at lægge og tørrer fuldstændig blankt op.

Måtte så igang med at lave en slags blomster ;-) Fandt en lille pensel og malede det hvide med Essie blanc. Blanc er den eneste lak jeg indtil, snart har brugt en hel flaske af... bruger den tit under neon og til nailart.
Blomsterne blev ikke særlig ens, men hva pokker, blomster er fra den vilde natur, så det skal ikke være perfekt skal det vel?! ;-)



Da det hvide var godt tørt, fandt jeg en lysrød lak frem. Valgte Opi suzi´s hungary again som jeg duppede på med en fluffy vatpind.

Til sidst tilføjede jeg lidt bling-bling med Models own juicy jules, som også blev påført med vatpind.
Jeg elsker juicy jules med alle de fine farver der er i holo glimmeret :-)




Hvad siger i til mine blomster?? Første gang jeg maler jeg blomster i frihånd :-)

Næste gang vi har fælles fredag er temaet water marble ! Uhh jeg elsker det tema :-)





fredag den 3. maj 2013

Fælles fredag - Blåt er godt

I dag er vi 14 neglebloggere, som sætter gang i en challenge som vi kalder fælles fredag :-)

Det går ganske enkelt ud på, at vi hver fredag viser et negledesign med et særligt tema. Denne fredag, altså første udgave, er temaet "blåt er godt"

Jeg har fundet på noget ganske simpelt men alligevel lidt gennemtænkt ;-)

Startede ud med at lakere alle negle med Maybellinge ceramic blue. En fin lysblå shimmer, som dækker efter bare to nemme lag.
Jeg har altid været ret glad for lakkerne fra Maybelline, da jeg fra min spæde start ud i lak verdenen, opdagede at de var nemme at bruge og tørrer ret hurgtig. Perfekt for en lak-begynder.



Da de to lag var tørre lavede jeg prikker med dotting tool. Prikkerne er lavet med Maybelline colorama ocean blue.
 Det gennemtænkte er jo så, at der er 14 prikker som symboliserer de 14 deltagere i challengen.
Ganske smart tænkt, hvis jeg selv skal sige det :-)