Viser opslag med etiketten indie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indie. Vis alle opslag

lørdag den 15. december 2012

WellNails Christmassy Winter Wonderland

I dag har jeg noget på programmet, som jeg virkelig har glædet mig til at kunne vise :-)

Jeg har nemlig endelig fået fingre i tre lakker fra indie mærket WellNails!
Mærket er stadig ret nyt, så hvis du ikke har hørt om det, så skal jeg gerne fortælle lidt.

WellNails er, så vidt jeg ved, Danmarks første indielak mærke og skønne Charlotte er den kreative hjerne bag mærket.
Hun har kreeret nogle smukke lakker som er inspireret af serien How I Met Your Mother (HIMYM)
Serien kender jeg ikke så meget til, men lakkerne er sørme flotte, så måske jeg burde tjekke serien ud :-)

Lakken jeg vil vise i dag, er fra hendes julekollektion og den hedder Christmassy Winter Wonderland.
Det er en blå shimmer med blåt mikro glitter og forskellige størrelser af hvidt glitter samt holografisk sølv.




På billederne har jeg to lag CWW på alle fingre og topcoat. Jeg har ikke brugt anden lak under den, men det kan man selvfølgelig godt gøre, hvis man ønsker det. Jeg ville dog gerne vise lakken som den ser ud alene.
Normalt er jeg ikke så vild med at man kan ane forskellen mellem negleflade og negletip under lakken, men med denne lak synes jeg faktisk at det giver lidt kant til den søde lysblå nuance.

Hvis man ikke bryder sig om det look, så kan man lægge en cremelak i lignende nuance under, så den bliver 100 procent dækkende.



Hvordan er lakken så at bruge??

Glitteret fordeler sig fint på neglene, så det er ikke nødvendigt at rykke rundt med glitter stykkerne, som det kan være med andre glitter lakker. Et stort plus i min bog :-)
 
Jeg er også ret imponeret over, at en så lys lak dækker så godt med bare to lag. Den kan lægges i ret tykke lag uden at danne bobler og den tørrer ganske kvikt.

På grund af glitter stykkerne så bliver lakken lidt ujævn når den tørrer. Men det er jo meget normalt, så på med et lag topcoat eller to, så er det fikset :-)

Sidst men ikke mindst, så har den en ret neutral lugt, hvilket jeg virkelig sætter pris på.




WellNails lakkerne er alle 3-Free
 Det vil sige at de ikke indeholder de skadelige stoffet DBP, toluene eller formaldehyde.

Personligt så synes jeg det er rart, at de lakker man bruger dagligt er 3-Free. For selv om at jeg elsker neglelak, så er mit helbred altså også vigtig. Så for mig er 3-Free et skønt koncept :-)

Alle lakker fra WellNails indeholder 15 ml. og de koster fra 57-68 kr. pr. styk.


 Christmassy Winter Wonderland, The North pole Is a real place og Drunken nights at MacLaren`s
Den i midten er en glow in the dark lak.

Billedet ovenfor viser de tre lakker jeg har købt fra WellNails. Lige nu imens jeg skriver har jeg den grønne på og den er altså også skøn :-)
Den i midten har jeg endnu ikke prøvet. Indtil videre står den på mit sengebord og lyser op om natten.
Hvad skal man med vågelys når man har en glow in the dark lak ;-)


I kan læse meget mere om Charlotte`s lækre lakker på WellNails bloggen og lakkerne kan købes på Etsystore
I shoppen står priserne i dollars og der sendes internationalt.
 

Jeg håber at i er ligeså begejstret for lakken som jeg er, for den er altså virkelig skøn :-)






fredag den 7. december 2012

Pretty and polished sand art

Jeg har været med i en såkaldt Secret Santa ting for skandinaviske negle-folk, hvor alle får en deltager, de skal sende en pakke til. I går modtog jeg min pakke og sikke en gave :-)

Lakken i dagens blogindlæg er en af gaverne og den er fed!!
Jeg havde faktisk ikke hørt om denne lak før og jeg er derfor meget imponeret over, at Santa kunne fornemme at den ville falde i min smag.

Pretty and polished sand art

Det er en klar base med to størrelser hexagoner (sekskanter) i grøn,gul,pink,lysrød og blå.
Jeg har lagt to lag af den, ovenpå henholdsvis hvid og sort lak. Lakken fremstår ret forskelligt oven på de to lakker, hvilket jeg synes er ret fedt :-)


På sort fremstår glitter stykkerne tydeligt adskilt fra hinanden og på hvid ser de mere udflydende ud, når man ser neglene på afstand.
Oven på sort minder lakken mig om om små pixels på billeder, i mens den på hvid, minder mig om noget der kan spises... hvorfor der popper mad op i mine tanker?? Øhh godt spørgsmål :-) Kagekrymmel måske...


Solen var fremme i dag!! Billedet er taget udendørs :-)

Selve lakken er ret tyk og der er masser af glitter i den. Jeg brugte to lag. Det første blev ret tykt og det næste lavede jeg så noget tyndere.
Den tørrer ret hurtigt og får en lidt ujævn overflade på grund af alle de lækre glitter stykker. Det fikses dog nemt med en omgang topcoat :-)



Jeg synes at lakken er rigtig flot på både sort og hvid. Kan dog bedst lide den på hvid, for jeg synes altså at det lidt udflydende udseende ser lækkert ud :-) Kan især godt lide den måde det grønne og gule glitter ligner hakkede pistacie nødder. Det er måske derfor det minder mig om mad ;-)


 Close up 

Her kan man virkelig se de små hexagon stykker. Lidt sjovt at der kan ses små prikker på de store blå. 

Close up

Da jeg fik zoomet ind på dette billede, fik jeg øje på alle luftboblerne. De kan overhovedet ikke ses ellers.
Det er nok sket fordi, at det første lag glitter blev alt for tykt. Det var en bruger-fejl, så det skal lakken ikke have skylden for :-) 

Det blev da en lang smøre denne gang... Men sådan er det jo når man er begejstret for noget :-)

Secret Santa gav også andre lakker :-) Det er Maxfactor fantasy fire (som jeg har sukket efter lææænge), Hits dionisio en lilla holo (jeg har længe ledt efter en mørklilla holo) OG som om det ikke var nok, så fik jeg også lige Chanel particuliere som en "lille" ekstra gave. Den har jeg også længe ville have fat i.

Min Secret Santa er Marie-Luise fra Lauriestrodesfunwithnails og hun skal have et stort tak, for at have sendt mig sådan nogle fede lakker.
Jeg er virkelig imponeret over, at hun har ramt min smag så godt :-)

Har nogle af jer læsere, prøvet sådan en secret santa eller noget lignende?? Jeg har virkelig nydt det og kan kun anbefale det :-)

Er der nogle af jer som har sand art?? Kan i anbefale andre farver at bruge den ovenpå?