Denne lak er bare indbegrebet af forår og den er efter min mening en af forårets fineste lakker.
Skøn grøn farve med flot shimmereffekt, som gør denne lak ganske særlig
Billeder længere nede.
Jeg synes at den er super flot og den er tilmed nem at arbejde med.
Efter bare et enkelt lag er farven fin, men den holder bedre og er endnu flottere med to lag.
Dior`s pensler er ret bredde og det kan der være delte meninger om.
Men personligt synes jeg den er super, to strøg og så er mine negle dækket.
Penslen kan dog indeholde ret meget lak, så lidt forsigtighed ang. mængden af lak, kan være en god ide.
Jeg kan holde denne lak pæn i 3-4 dage og det er faktisk fint, når man tænker på at jeg har hest og derfor udsætter mine hænder for lidt af hvert.
Det eneste forbehold jeg har, er at denne lak er tilsat duft...
Det kan som regel være fint, men Waterlily`s duft er lige en tand for kvalm til mig.
Den dufter af roser, hvilket jo egenlig ikke giver så meget meningen når lakken hedder Waterlily?!
Men dette er bestemt også det eneste minus ved denne lak, så jeg kan sagtens leve med det, for lakken er bare så fin.
Nå ja prisen kan man heller ikke komme udenom...
Dior lakken koster 185 kr. i Matas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar