lørdag den 15. september 2012

Yeah fimo skiver til mig :-)

I sidste weekend var jeg til husflidsmesse i Viborg
Ja det lyder ret husmor-agtigt.... dem var der også rigtig mange af og en del mænd (som vist ikke var der af egen fri vilje)

Jeg var deroppe sammen med min mor og heldigvis er vi enige om, hvad vi ikke gider at se på.
 Så vi gik behændigt uden om diverse havenisse-malende og kyse-hæklende stande, for i stedet, at kigge på flot papir (til min mors fine julehjerter) og sjove ting til min negle :-)

Jeg havde lige opgivet planen om at finde noget, men SÅ... fik jeg øje på et skilt med ordet "kawaii"
Øhh nå.. hvad er det spurgte min mor så og jeg forklarede hende så, at det er sådan en vild japansk dille, med total overdreven brug af små figurer, perler og blingbling på neglene...
Prøv at google kawaii så skal i bare se løjer :-)

Så den stand måtte jeg jo kigge nærmere på.

Er de ikke bare søde?? Jeg kunne i hvert fald ikke sige nej :-)



En af de dem der stod på standen, var helt vild med at der var en som kendte til kawaii begrebet, så hun var noget så snakkesalig og fortalte om at der i Japan bliver lavet de vildeste fingerringe med hele mini-sushi anretninger med de her fimo skiver :-)

Citron, blomster, små julekager og flere blomster

De kostede 10 kr. pr. pose med 20 stk. i.
Der er dog både 22-23 i alle poserne, da hende der sad og skar dem ud, puttede lidt ekstra i for at kompensere at nogle af skiverne måske var for tynde/tykke/skæve.
Jeg synes at de er rigtig fine, dog kan man godt se forskel på tykkelsen, men ikke noget voldsomt :-)

Jordbær, appelsiner og igen blomster

 Blomster, kiwier og søde små cupcakes.

Jeg har ikke haft tid til at få dem prøvet endnu, men synes jo lige at i skulle have lov til at se dem :-)
 Så snart jeg har fået dem afprøvet, skal jeg nok vise resultatet frem.

Butikken jeg købte dem ved kan ses HER linket fører direkte til den side, hvor fimo skiverne kan ses, da siden ikke er så nem at finde rundt på. 






















2 kommentarer:

  1. Cool blog... jeg leger også ofte med mine negle.. Er du evt på bloglovin.. så kan vi følges der???

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jeanette :-)
      Mange tak for rosen :-) Kan se at du følger mig via GFC nu, det er jeg glad for :-)
      Bloglovin har jeg ikke noget med at gøre, men det skulle jeg måske prøve?! Det kan jo da ikke skade :-)

      Slet