fredag den 15. juni 2012

Depend holografisk - test

I dag får i lov til at se nogle lakker, som jeg personligt mener, er super flotte.
Nemlig de fire holografiske Depend jeg fik fat i, i min lokale Matas :-)

Viste i tidligere indlæg reklame billeder, af hele kollektionen, det kan du se HER

 Læs videre for at se billeder....





Jeg valgte med vilje, at tage 4 ret forskellige farver, så jeg kunne prøve lidt af hvert.
Dem jeg valgte er som følger :

2027 Raspberry
2031 Lavender
2032 Denim blue
2036 Ocean green

Da jeg første gang, læste om de her hololakker blev jeg så glad for, at Depend endelig begyndte at give lakkerne navne, i stedet for numre. Synes navne er mere festligt end et kedeligt nummer.
Blev lidt skuffet da jeg så opdagede, at der stadig kun står numre på flaskerne... Nå men det skal jo ikke gøre lakkerne dårligere :-)

Her er der kun et lag.

Her er der to lag på alle fingre.

Jeg har to andre hololakker, som er fra mærket Makeup store. De to lakker, er lidt svære at lægge på da lag to har en tendens til, at trække første lag af. Så jeg var spændt på om Depend holoerne havde samme minus...

TADAA ingen problemer overhovedet!! Så nemme at lægge og ingen stress over at lakken tørrer så hurtigt, at evt. rettelser ikke kan nås.
Rigtig mange hololak producenter, anbefaler at man bruger en særlig baselak, da hololakken ellers er svær at få frem. 
Heller ikke her er der nogen problemer med Depend holoerne. Det eneste jeg har brugt under lakkerne, er en styrkende lak fra Opi som jeg tit bruger.


Lidt sløret, men holo effekten er til at få øje på :-)

De første billeder er taget indedørs i dårligt lys, men alligevel synes jeg da at holoeffekten er ret tydelig.
De næste billeder ar taget udendørs i fuld sollys.

 Hakket i den blågrønne, skyldes at min negl har et lille hak. Så det er ikke lakken, som skaller.

Her igen i fuld sollys.

De to sidste billeder viser i øvrigt, hvordan lakkerne ser ud efter 4 dage. Er ret imponeret over, at der næsten ikke kan noget slid på spidserne og at de ikke er begyndt at skalle af.
Især når jeg i de 4 dage, har brugt en del timer på at rydde op og sortere i gammelt skidt samt været på lossepladsen ca. 10 gange.

Jeg havde en, lad os sige sund skepsis, inden jeg prøvede de her lakker. Havde min tvivl om, hvor gode de kunne være, når de kommer fra et mærke hvis normale lakker koster 25 kr.

Må dog sige at jeg er ret imponeret over den her kollektion :-)

De koster for øvrigt 45 kr. og ikke 49 kr. som jeg skrev i et andet indlæg.
Stadig lidt dyrt for 5 ml. lak, men bestemt en billig måde at afprøve hololakker, hvis man ikke har lyst til at smide penge efter dyrere lakker.




1 kommentar:

  1. Jeg synes også at Depend har gjort et godt stykke arbejde med de her lakker :-)
    Det må så være den rødelige du er vild med :-)
    Så bare vent til du ser den i virkeligheden, den er meget flottere end mine billeder kan vise.

    SvarSlet