Meget snart glædelig nytår til alle!!
Inden jeg viser mine nytårsnegle, vil jeg gerne fortælle lidt om hvordan 2012 er forløbet for mig, hvad negle og bloggen angår. Jeg vil nemlig gerne sige tusind tak for i år og forhåbentlig også, vi ses i det nye :-)
2012 har været et skønt neglelak-år for mig :-) Bloggen kom til live og jeg har lært en masse skønne neglelak-bloggere og andre lak elskere at kende. Det sætter jeg meget stor pris på! Det er bare sjovere når man kan dele sin passion med andre ligesindede.
De nye bekendtskaber har også udvidet min neglelak-horisont og 2012 har været året, hvor jeg har opdaget alle de fede lakker man kan købe udenfor Danmarks grænser og jeg har lært at shoppe udenlands på nettet.
Bloggen havde sin debut d. 4 maj og siden da er der, med dette indlæg, skrevet 117 indlæg og været knap 9000 sidevisninger. Jeg er så glad og taknemlig for den støtte jeg har fået. Både fra mine læsere og de bloggere, som har støttet og givet mig gode råde, når jeg som begynder har været i tvivl om hvordan forskellige ting fungerer.
Mit nyeste tiltag er at jeg og bloggen nu er på twitter. Jeg er stadig i indlæringsfasen, men i må meget gerne kigge forbi på AmnegleNailblog hvis i har lyst.
Mit nyeste tiltag er at jeg og bloggen nu er på twitter. Jeg er stadig i indlæringsfasen, men i må meget gerne kigge forbi på AmnegleNailblog hvis i har lyst.
Så til neglene :-)
Havde lagt planer om noget med fyrværkeri i flere farver, men så begik vores tørretumbler neglemord, så to negle på venstre hånd blev til lilleputter... Så valgte noget mere simpelt, men stadig festligt :-)
Lagde først to lag Zoya carly. Nøj den lak er smuk med smuk på, nem at lægge på og hold nu op den tørrer hurtigt. Andet lag kunne lægges på, efter to minutter. Carly er min første Zoya lak, men helt klart ikke den
sidste!
Da carly var tør fandt jeg min dotter frem og lavede prikker i to farver. Sølv/champagne glitteren er Essie beyond cosy fra den aktuelle vinter kollektion. Uhh hvor den glitrer og funkler :-) Jeg har endnu ikke fået prøvet beyond cosy alene, men har hørt at den skulle dække ved to lag.
Den blå er Anny blue bikini girl. Det er en super flot shimmer, som jeg fandt i Flensborg. Har kun denne ene fra Anny, satser stærkt på den får flere artsfæller i løbet af år 2013 :-)
Jeg troede egenlig at mani`en så var færdig, men så faldt mit blik på Catrice have an ice day. Så der kom lige et enkelt lag på inden jeg afsluttede med topcoat. Den sidste tid har Sally Hansen Diamond shine Base & Topcoat været min favorit. Den fungerer godt for mig og den giver et super blankt look.
Til sidst får i lige et billed af mine stakkels negle på venstre hånd.
Send gerne god karma til neglene, det vil de sætte stor pris på :-)
Stakkels negle :-(
Til sidst vil jeg bare sige:
Rigtig godt nytår!! :-)
Vi ses i det nye år :-)