onsdag den 27. februar 2013

China Glaze courtney orange og Essence mr. and mrs. glitter

Jeg ved ikke hvordan i har det med vinter og kulde, men jeg er ved at være træt af det... Jeg vil have forår og dejligt vejr!
Så derfor er der i dag, glade farver og glitter på bloggen :-)


Nemlig en smuk orange med glitter på



Lagde først to lag af China Glaze courtney orange. En super lækker orange shimmerlak, som ser fantastisk ud. Den dækker godt, er nem at lægge og tørrer ret hurtigt.
Jeg elsker orange, så den her passer perfekt i min samling :-)


Oven på den orange, lagde jeg Essence mr. and mrs. glitter, som er en klar base med sekskantede glitter stykker i blå, grøn og sort.
Jeg synes at den er super flot at se på og jeg er glad for, at en veninde havde en i overskud :-)

Lakken har dog den ulempe, at man er nød til at flytte rundt på glitterstykkerne, for ellers lægger de sig bare i klumper på neglen i stedet for, at fordele sig jævnt.
Jeg har derfor lagt et lag på hele neglen, til at starte med. Da det lag var tørt duppede jeg glitter på hist og her, alt efter hvor der manglede glitter. 

Så jeg kan ikke rigtig sige hvor mange lag, jeg har brugt... Men til lakkens forsvar, så vil jeg påpege at den på trods af flytten rundt på glittet, lagde sig rigtig pænt og jævnt. Så det bliver et JA tak til den her lak :-)







På nærbilledet kan det ses, at det ikke helt lykkedes for mig at fordele glitteret jævnt på neglen.

På afstand er det dog ikke noget man ser særlig tydeligt. Den dag jeg tog billederne var det overskyet, men dagen efter skinnede solen og jeg kan love for at glitter stykkerne skinner og glimter :-)

Hvad synes om den her type glitterlak, med store stykker glitter i klar base??

Jeg har skulle vænne mig til dem, men synes efterhånden at de er ret flotte :-)
Har i det tage skulle vænne mig til glitter på neglene, men som i måske
har lagt mærke til, så har jeg efterhånden vænnet mig til det.



mandag den 25. februar 2013

Maxfactor fantasy fire over Maxfactor burgundy crush

I dag vil jeg vise en af de særlige lakker, i mine samling, nemlig maxfactor fantasy fire.
 De fleste af jer kender sikkert godt den lak, for den er elsket af dem der har den og eftertragtet af dem der ikke har den...

Jeg sukkede selv efter den siden første gang, jeg så den på nettet. Men opgav faktisk tanken om, at få den for jeg kendte ikke rigtig nogle der kunne skaffe den fra England :-(
 Men SÅ fik jeg den sørme i en jule swap sidste år. Nøj hvor blev jeg glad i låget, da jeg pakkede den ud :-)

Men først en base, som Fantasy fire kan fortrylle :-)




Sidst jeg prøvede Fantasy fire, lagde jeg den over en kraftig blå. Den gang ville jeg prøve noget andet, så jeg valgte en rød lak.
Den røde er også en Maxfactor, nemligt burgundy crush. En lækker klassisk bærrød, som minder mig lidt om gamle dage.




Da burgundy crush var tør, lagde jeg et enkelt lak fantasy fire på elle negle. Den lak er altså bare noget helt særligt og jeg som elsker farveskiftende lakker, er bare helt pjattet med den :-)



Billedet ovenfor er taget i lyset af min foto-halogen lampe og hvid baggrund, og viser de rødlige og orange toner i fantasy fire. Jeg synes det ser super godt ud og minder mig om efterårs farver.

De næste billeder viser lakken i mere dunkel belysning og viser de grønlige nuancer.



Jeg eeelsker lakker der skifter farve på den her måde. Der er bare noget vildt fedt over lakker, der skifter udseende alt efter hvordan lyset falder på neglene.

Så hvis i har sådan nogle liggende i ikke bruger, så sender i dem bare til mig ;-)



Som i nok kan fornemme, så er jeg ret vild med min kære fantasy fire :-) Jeg er meget taknemlig for at den blev sendt til mig.

I får lige et link til blogposten hvor jeg tester Fantasy fire på blå så i kan den version også :-)





lørdag den 23. februar 2013

Homemade glitter holo

I dag vil jeg vise jer en lak jeg selv har blandet.

For lang tid siden, sad jeg en aften og blandede glitter og glimmer i en almindelig klar overlak fra Maybelline.
Dengang havde jeg ikke den store viden om hvordan man laver sine egne lakker, så jeg anede ikke at lakken efter timer/dage daler ned på bunden på flasken... Siden da har jeg lært mere om det, så nu ønsker jeg mig suspension base..

Men selv om min lak, ser dum ud i flasken, ser den altså ret fed ud på neglene :-)



Først hældte jeg blåt glittet i lakken og lad det være ved det, for jeg vidste ikke hvad jeg ellers lige skulle finde på.
Efter nogle måneder opdagede jeg så, at Gosh havde en holografisk effect powder (løs pulver øjenskygge) som jeg købte et par stykker af. Hældte en portion af det ned i lakken og så kom der dælme liv :-)



På billederne har jeg lagt glitter holoen ovenpå en beige/svag rosa creme lak.

På tommelfingeren er der kun et tyndt lag og så er der ellers gradvis mere lak på neglene, så der i kan se forskellen, alt efter hvor mange lag der bruges.

Jeg synes at det giver et godt indtryk af, at lakken både kan bruges som effekt lak ovenpå andre lakker og for sig selv. Synes faktisk at den er er rigtig flot på neglene. Holo og blåt glitter... det kan man da kun holde af :-)




Har i prøvet at blande jeres egne lakker, eller nøjes i med at sukke over alt det andre laver?!


For nogle dage siden lavede skønne Stinna fra Nailant en rigtig fin blogpost beginners-guide-to-frankening hvor der står en masse nyttig info omkring det at blande sine egne lakker. 
Den kan jeg kun anbefale at, i kigger nærmere på hvis i gerne vil prøve at mikse lakker, men er lidt i tvivl om hvad der skal bruges :-)

fredag den 22. februar 2013

Opi your web or mine og Depend 335

Kender i det med, at man helt glemmer hvad man egenlig går og laver?! Sådan har jeg nogen gange, så derfor får i en mani at se, som jeg faktisk lavede før jul :-)
Havde helt glemt de her billeder...

Det er Opi your web or mine, som er fra spiderman kollektionen fra sommeren 2012 og en holo glitter topcoat fra Depend som i får at se i dag.




Your web or mine er en lysrød/coral farvet lak, med et frosty look. Ved ikke lige hvordan jeg skal den med danske ord, så lad os kalde den frosty :-)

Lakken er nem nok at lægge, men den har tendens til at lave brushstrokes, så det er pænest hvis man sørger for at lige jævne strøg nedover neglen. Den overflade tørrer rimelig hurtigt, men den forbliver blød ret længe.
Blev faktisk nød til, at lægge den to gange inden jeg tog billederne. For i første omgang, fik jeg lavet hakker i den inden jeg fik fundet kamaraet frem.



Jeg må sige, at den her lak ikke bliver en favorit. Den er fin og sød, men den her farve kombinerer med det frosty look, er bare ikke helt min stil. Den er lidt for nuttet og fersk til mig.

Som i nok kan se på billederne, så var den ret svær at fotografere. Der er bare nogle farver som er sværere, at fange på billeder end andre.
Men det er nok de to sidste billeder, som viser farven bedst :-)

For at pifte lakken lidt op, kom jeg et lag Depend 335 ovenpå. Det er en klar lak med hologlitter i forskellige størrelser. Den er nem at lægge og tørrer ganske kvikt :-)




Hvad siger i til Opi lakken??

Jeg er som skrevet ikke så vild med den, men måske i synes den er alt for lækker :-)

onsdag den 20. februar 2013

Nailart challenge - Februar

I dag er det d. 20 feb. og det vil sige, at i dag er det tid til 2. omgang af min 2013 nailart challenge :-)

Februar temaet er warm fireplace - varmt ildsted

Jeg havde lidt flere problemer med det her tema, end jeg lige havde regnet med... Havde en hulens masse gode ideer, men kunne ikke rigtig få det til at fungere, når jeg skulle have det ned på neglene.

Sad så sent som i går og kiggede på instagram og fandt endelig ud af hvad jeg ville lave til februar challengen.
Det var lidt på et hængende hår, så jeg gik straks i gang :-)
 


Har lavet en pejs med ild i samt gradient i ild farver. 

De to negle med pejsen, er først lakeret hvide med Essie blanc og derefter er det sorte lavet med Gosh nero.
Selve ilden er lavet af 4-5 forskellige røde og orange lakker, kan faktisk ikke helt huske hvilke det endte med. Havde en masse stående fremme og brugte så lidt af hvert, sådan lidt tilfældigt. Lavede ilden ved hjælp af både pensel og skumsvamp.
 



På de tre andre negle, lagde jeg først to lag H&M red carpet og så duppede jeg Gosh orange drops på med en svamp. Til sidst da alt var helt og aldeles tørt fik alle fingre en lag topcoat, for at gøre overfladen mere jævn.




I næste måned er temaet for challengen "signs of spring" altså forårstegn.

Det glæder jeg mig til, synes snart jeg trænger til nogle lyse og dejlige farver. Er træt af kulde og gråvejr...
Så forår på neglene virker som en dejlig opgave :-)


Hvad synes i om min pejse mani??

Jeg er ikke selv helt tilfreds. Ville have haft lidt mere flamme look over ilden i pejsen.
Men det ville altså ikke helt som jeg ville :-)

mandag den 18. februar 2013

Polish haul!! 34 nye lakker :-)

I lørdags var jeg en tur i Odense, for at mødes med en flok dejlige damer, som også eeelsker neglelak :-)
Vi havde en fantastisk eftermiddag med masser af neglelak, hygge, kage og chokolade skildpadder.

Det store omdrejningspunkt for hyggen, var den eventyrlige lak giveaway. Alle medbringer de lakker, der bare står og samler støv uden at blive brugt og så er det ellers bare at kigge, swatche, beundre og finde lakker hos hinanden som man kan lide. Det gør at man nemt og uden penge kan få fat i en masse nye og spændende lakker :-)

Forestil jer et spisebord fyldt med neglelak og 7 neglelak-elskere omkring det :-)

Jeg vil i dag, vise alle de lakker jeg fik med mig hjem. Fandt 34! som jeg bare måtte eje :-)


Først et billede af alle mine nye venner

Hmm tror jeg har en forkærlighed for shimmer og foil lakker. Kun en creme lak i flokken.


Opi swimsuit..nailed it, China glaze flirty tankini, gothic lolita, stella og Kleancolor winter wonderland


Avon red velvet, sinful colors out of this world, aqua, Sally Hansen bride to be og Chanel volage


Alessandro clubbing reflection, Wet n Wild 33677, Revlon beach, Gabrini 365 og maxfactor glam green


Scandal moody sky, Julie, MIYO jupiter, Covergirl constant caribbean og Scandal blue pearl


H&M super red, MIYO venus, Jesse`s girl magenta og colorama ocean blue


Icing minilakker. Intet navn på nogen af dem.


Trend 12, Sabrina, H&M wine and dine og Urban outfitters galaxy


Ninja polish zultanite og 365 days of color cotton candy
Zultanite var den eneste jeg betalte for, hvilket er helt fair :-)

Hvad siger i så?? 
Jeg synes virkelig at jeg har fået fat på en masse super fede lakker!
 
Den her måde at få nye lakker på, er altså bare helt og aldeles genial :-)
Det kan jeg kun anbefale og jeg er sikker på, at vi vil mødes igen.

Flere af dem jeg mødtes med, er også bloggere, så i får lige links til deres blogge:

Stinna - nailant
Marianne - doktorsfierceness
Shiny rainbow - rainbowifyme
Anne Marie -  passion4polish (hun driver den sammen med Charlotte)
Line, som også var med har ikke en blog, men hun er skøn alligevel :-)










lørdag den 16. februar 2013

Opi russian navy og WellNails The North Pole is a real place

I dag viser jeg en lak, som jeg faktisk har givet væk, siden jeg tog de her billeder...
Ret dumt tænker nogle, for den er jo vildt flot. Men jeg bruger den bare ikke nok, så den fortjente en anden ejer :-)

Jeg har brugt den som undertøj for en glow in the dark lak fra det danske indie mærke WellNails.



Først lagde jeg to lag Opi russian navy. Super nem lak at arbejde med, lægger sig jævnt og tørrer ret kvikt.

Russian navy er en del af Opi`s Russian collection fra efterår 2007 og den er altså super flot.
Det er faktisk ret spøjst at tænke på, at den lak kom på markedet et år, hvor mit liv var markant anderledes end det er nu. Sikke tiden den går...



Russian navy er dyd marine blå med masser af lækker shimmer i blå, pink og lilla nuancer. Det er en lak som virkelig fortjener at blive vist frem og den er fantastisk når lyset falder på den :-)

På nedenstående billede, kan i virkelig se hvor flot shimmeret ser ud. Rigtig rigtig smuk lak :-)




Da jeg havde beundret russian navy i en dags tid, fik jeg en ide om at jeg ville teste hvor godt min glow in the dark lak fra WellNails lyser, når den lægges på en mørk base.

Så jeg lagde to lag på alle fingre og rendte så rundt i hele huset og satte neglene ind under vores lamper og tændte og slukkede alt lyset... Ikke spor sært ;-)
 Min mor har heldigvis vænnet sig til, at nogle lakker skal have lidt særbehandling, så hun grinede bare af mig.



Jeg var nød til at skubbe len anelse rundt med glitter stykkerne, da de åbenbart helst ville ligge yderst på neglene. Men heldigvis er konsistensen i WellNails lakkerne super fin, så det var ikke noget der gav problemer eller gjorde overfladen ujævn.

Jeg må for øvrigt rose Charlotte der står bag WellNails for lakkernes meget neutrale lugt. Skønt med lakker der ikke lugter grimt :-)

Russian navy og North pole er et ret godt match, hvis jeg selv skal sige det. Se bare billedet nedenfor.



Men lyser WellNails lakken så i mørke, når den lægges på en mørkbase??

JA den gør :-)

Beklager det grumsede billede, men mit kamera kan desværre ikke gøre det bedre i mørke...
Men prøv lige at se hvordan lakken lyser op! Det er sgu da for sejt :-)

Da jeg gik i seng den aften grinte jeg lidt, da jeg slukkede min natlampe. Det er altså ret sjovt at ligge og vifte med hænderne i mørket og neglene så lyser op :-)




I kan læse meget mere om WellNails på mærkets blog lige HER og i kan købe lakkerne på storeenvy HER

Har i nogle WellNails lakker??

Jeg har tre i alt og satser på, at de snart skal have nogle flere kammerater :-)



fredag den 15. februar 2013

Deborah Lippmann across the universe

I dag er der Deborah Lippmann på bloggen, nemlig across the universe 

Jeg har faktisk haft den her lak stående siden sidst på sommeren 2012 så det er vist på tide, at få den vist frem. Har faktisk ikke engang haft prøvet den før, så de her billeder er første gang jeg overhovedet prøver lakken.



Across the universe er en blå gellybase med blå og grønne hexagonale glitterstykker samt mindre blåt glitter.
Jeg har brugt tre lag af lakken samt et lag topcoat for at gøre overfladen shiny og lækker. Synes nemlig at across the universe blev en anelse mat, når den tørrede.

Lakken er faktisk ret nem at lægge på. Havde lidt en skræk for, at glitter stykkerne ville være svære at få lagt jævnt på neglepladen, men det var heldigvis ikke det store problem :-) 

Jeg synes at lakken ser super fed ud. Gelly basen giver lakken masser af dybde, fordi man kan se glitter stykkerne fra 1. og 2. lag igennem det tredje lag.



 Jeg har set billeder fra andre bloggere, hvor de lægger et enkelt lag af across the universe ovenpå en blå base. Tror jeg skal have prøvet den ovenpå en klar blå shimmer, det tror jeg kunne se lækkert ud :-)

Der var faktisk en ting, der undrede mig lidt ved den her lak...
Selv om jeg havde den på i over 2 døgn, så blev overfladen ved med at være sådan lidt gummiagtig at røre ved. Det var ikke sådan at den fik hakker, men hvis jeg kørte neglene henover fx mit tøj, så gav overfladen modstand.
 Lidt ligesom de der gummi hylstere man kan få til mobiltelefoner.

 Har haft spurgt andre, om de oplevet noget lignende med denne lak.
Det var der ikke umiddelbart nogen der havde...
 



Som i måske har lagt mærke til, så har jeg ikke gjort noget ud af valentins dag her på bloggen. Det var jo i går.
Jeg har faktisk slet ikke tænkt på det, så jeg håber at i klarer jer uden valentins negle på denne blog :-)


Hvad synes i om across the universe??

Jeg kan rigtig godt lide den, selv om den er lidt mørkere end hvad jeg normalvis kan lide.

onsdag den 13. februar 2013

Models own indian ocean og Sally Hansen bling-tastic

Nå har lige holdt lidt pause, med blog skrivningen de sidste par dage. Har bare lige trængt til nogle dage, på helt lavt blus. Nu er jeg dog tilbage :-)

Vil i dage vise jer tre lakker, som jeg er virkelig glad for.

De tre lakker er Essie lapis of luxury, Sally Hansen gem crush bling-tastic og Models own indian ocean.



Lagde tre lag af Essie lakken, da den er ret tynd. Den tørrer dog nogenlunde kvikt, så man behøves ikke at vente i evigheder for lagene tørrer.
Imens at Essie  lagene tørrede, lagde jeg tre lag af bling-tastic på ringfingeren.

Bling-tastic er så fed en lak. Der er intet genert over den, for den glimter og glitrer helt vildt :-)



Den lak jeg rent faktisk ville prøve, er Models own indian ocean som jeg købte sidste sommer eller der omkring. Indian ocean er en del af Models own`s beetlejuice serie, som består af duochrom lakker.

Har her lagt et lag, på alle fire negle. Lakken er nem at lægge og den tørrer rimelig hurtigt.
Den er super flot at se. Eneste ulempe er, at den lugter ret så grimt indtil den er tør.



Lige da jeg modtog indian ocean prøvede jeg den uden lak under. Det fungerede ikke rigtigt, da den er er meget gennemsigtig og ville kræve mindst 4 lag, for at dække ordentligt.

Men ovenpå Essie lakken ser den fantastisk ud. Så jeg er super glad for, at jeg fik ideen til den her kombi.



Hvad siger i til kombinationen af Sally Hansen bling og indian ocean??


lørdag den 9. februar 2013

Gradient og striping med Chanel cocoblue

I dag vil jeg vise jer en ide, jeg har gået og tumlet med pænt længe...

Så nemlig for laaaang tid siden, et design som jeg så gerne ville forsøge at kopiere. Fik så endelig taget mig sammen, så i dag får i en blanding af gradient, striping og glitter.



Først lagde jeg tre lag Chanel coco blue. Valgte tre lag, da der ved to kunne ses negl og det ville ødelægge hele designet, hvis ikke basen var jævn.
Jeg elsker den her fine blå shimmer fra Chanel, så den var et nemt valg.



Ventede så 3-4 timer, for at være 110 % sikker på, at den lysblå lak var helt tør. Jeg skulle nemlig bruge striping tape og det er så surt, hvis bundlakken ikke er helt tør, så man hiver lakken af sammen med tapen.
Lagde tre stykker på hver negl og lagde så Wet & Wild sage in the city på med en svamp.

Prøvede at gøre den mørkest på tipperne og lysere op ad neglen. Ville godt have haft lidt mere graduering af farven, men det ville ikke helt som jeg havde ønsket, så det blev sådan her.



Da sage in the city var helt tør, lagde jeg igen tre stykker striping tape på hver negle og lagde den fine holo glitter have an ice day fra Catrice på hele neglefladen.

På billedet nedenfor kan man godt ane, forskellen mellem stregerne uden glitter og resten af neglene. Havde lidt satset på en endnu tydeligere forskel. Men skidt pyt, jeg synes det ser fint ud alligevel :-)



På de to sidste billeder, neden for, har jeg lagt et eksta lagt holo glitter. Lakken jeg brugte var en Depend, hvor glitter stykkerne er større end i Catrice lakken.

Depend lakken er ret tyk i konsistensen og derfor ser det næsten ud til, at glitterstykkerne flyder i vand, eller noget i den stil. Synes det giver hele designet en god dybde og en fornemmelse af vand.


Lige en opsummering af de lakker jeg har brugt:

Chanel coco blue (lys blå)
Wet & Wild sage in the city
Catrice have an ice day (holo glitter)
Depend 335 (holo glitter)




Designet jeg er inspireret af kan ses i dette indlæg fra The-swatchaholic
Hendes design ser absolut fabelagtigt ud og det kan mit ikke måle sig med, men jeg er nu alligevel rigtig glad for den udgave jeg fik lavet :-)




torsdag den 7. februar 2013

Deborah Lippmann bad romance

I dag vil jeg vise en af de to Deborah Lippmann lakker jeg har

Har haft dem begge, siden sidste sommer eller noget i den retning, så det må være tide at få dem få dem prøvet. Sådan er det vist, når man har mange lakker at vælge i mellem...

Bad romance er en jelly base med glitter i forskellig størrelse. Basen er  sort og glitteret er fuschia/magenta.



Jeg har brugt tre lag, før jeg synes den var helt dækkende. Den er ret nem at lægge og glitterstykkerne fordeler sig nemt på neglene. Nogle glitterlakker er lidt bøvlede, fordi at glitterstykkerne skal flyttes rundt, før de ligger jævnt. Det er heldigvis ikke et problem med bad romance :-)



Jeg ved at mange eeelsker den her lak og den er da også fed.
Men jeg må altså indrømme, at jeg ikke er helt sikker på hvad jeg synes... Jeg kan jo se, at den er flot og at glitteret i den mørke base, ser fedt ud. Jeg synes bare den er så mørk, at den næsten er lidt for dyster til min smag.
 Men måske jeg bare skal bruge den noget mere, så jeg vænner mig til den?!




Har i det også som mig nogle gange??
At en lak er flot, men i bare ikke er helt sikre på den..

tirsdag den 5. februar 2013

Chanel peridot

I fredags og lørdags luftede jeg en af mine lak favoritter :-)
Nemlig Chanel peridot

Peridot er en lækker-lækker duochrom lak, som Chanel sendte på markedet i efteråret 2011
Den skifter mellem gyldne og grønne nuancer og har det flotteste shine, når lyset rammer lakken.


Peridot dækker perfekt med to lag og den tørrer dejlig hurtigt, så den er en af mine favoritter, når jeg har travlt :-)
Den har dog lidt tendens til at lave brushstrokes, altså at der trækkes streger efter penslen. Men jeg synes ikke det er så slemt, når man bare lige sørger for, at det sidste lag lægges så jævnt som muligt.

Et eller andet sted så synes jeg egenlig heller ikke, at det gør så meget at man kan se penselstrøg, bare de ligger i samme retning.


I almindelig indendørs belysning, ser lakken lidt mere afdæmpet ud, men duochrom efftekten kan stadig ses.
På de her billeder har jeg ikke topcoat på, men kan af erfaring sige, at topcoat ikke forstyrrer duochrom effekten.

Jeg eeelsker duochrom lakker, har dog ikke så mange endnu desværre. Har lige knap 20 men jeg vil have flere!! :-)
Synes det er så fedt at den samme lak, kan se forskellig ud alt efter hvordan lyset falder på den.



På billederne er det de gyldne nuancer, der ses tydeligst. Men alligevel så kan det grønne godt ses og jeg elsker virkelig kombinationen af gylden og grønt.
Chanel gør det godt :-)



I lørdags var det fantastisk vejr og det passede så fint, for min mor og jeg havde planlagt en udflugt :-)
Så jeg vil lige vise to billeder fra vores tur, for de blev ret godt.


Den genoprettede Filsø tæt på Henne strand

Et, i min verden, fantastisk projekt hvor man har genoprettet en sø som tyskerne udtørrede under krigen. Nu er den tilbage i oprindelig stand og den er lige omkring 900 ha. stor. Hammer skønt sted, som i bør tage ud og se :-)


Henne strand.