mandag den 10. december 2012

Jul med Maybelline og Opi

Jeg fik lyst til at lave noget glitrende uden at det blev alt for vildt. Så derfor fandt jeg på noget neutralt pyntet med lidt bling :-)

Førhen var glitter noget jeg synes var flot på andres negle, ikke mine egne. Det ændrede sig (heldigvis) i takt med, at jeg begyndte at snakke med nogle skønne bloggere på fb som er vilde med glitter og glimmer. Deres glitter-glæde har påvirket mig. Jeg er blevet mere glitter positiv.

Glitter positiv... det lyder som en behagelig sygdom ;-)

Og så går vi videre til neglene



Jeg startede med at lægge to lag Maybelline rose poudre. Det eneste minus angående Maybelline er, at der ikke er vildt mange farver at vælge i mellem. Jeg er rigtig glad for Maybelline`s lakker på grund af den hurtige tørretid samt at de er nemme at lægge pænt.

Mine fingre er forresten ikke lavet af voks, de er bare smurt ind i håndcreme :-)


Ringfingeren duppede jeg Opi rising star på med en svamp. Rising star var en af mine første Opi lakker og den er bare super flot. Den glimter og glitrer noget så skønt. Den er dog lidt tynd så den kræver tre lag for at sikre fuld dækning, hvis den bruges alene.

På de andre fingre har jeg lagt to lag Opi getting miss piggy with it. Lakken er super flot, men jeg orker ikke bruge den for sig selv, da jeg synes den kræver alt for mange lag for at blive dækkende.
Så jeg bruger den som effekt ovenpå andre lakker, hvilket den tilgengæld også gør rigtig godt :-)


Jeg er rigtig glad for den her mani. Synes det blev rigtig fint med blandingen af neutral lak og glimmer.
Tror den ide skal afprøves med for eksempel grøt glitter og lidt sølv.

Hvordan har i det med negle der glitrer og glimter?? Er i lidt tilbageholdende som jeg, eller er i som ravne der elsker alt der glimter?


lørdag den 8. december 2012

Chanel malice med et twist

Jeg ved ikke hvordan i har det med kulde og frost... Men puha altså jeg går og fryser for tiden. Dem der påstår at folk med ekstra kilo ikke fryser... de enten lyver eller aner ikke hvad de taler om ;-)

Heldigvis så er kulden en strålende undskyldning for, at pakke sig ind i et tæppe og lave blogindlæg :-)

For nogle dage siden viste jeg den lækre Chanel malice og det vil jeg faktisk også gøre i dag.
Selvfølgelig med et lille twist, så bare rolig det bliver ikke de samme billeder jeg viser igen.

Jeg var nemlig forbi den lokale Matas i sidste uge og fik øje på de nye Lóreal lakker der indeholder både aluminiums partikler og diamantstøv og jeg kunne ikke gå hjem, uden at have en af de fire lakker med hjem.
Valgte topcoat lakken der hedder crystalissime for den stod bare og så så fin ud og anderledes ud
.
Da jeg havde Chanel malice på i forvejen, blev den nye Lóreal straks lagt ovenpå da jeg kom hjem


Malice med L`oreal color riche crystalissime ovenpå.

Prøv lige at se hvad den fine topcoat gør ved vinrøde Chanel malice!!

Jeg synes det er helt fantastisk at en topcoat kan give så dratisk en ændring. Lóreal lakken har som det ses, et lilla skær og den funkler og glitrer noget så fint.


Der er to lag Chanel malice med to lag Lóreal ovenpå.
Lóreal lakken er nem at bruge pga. den dejlig brede pensel og den tørrer forholdsvis hurtigt.


Hvis ikke i har denne lak, så bør i helt sikkert overveje at få fingre i den. Jeg synes i hvert fald at den er super flot :-)

Malice og Loreal crystalissime topcoat

På det sidste billede ses de to lakker sammen. Det viser tydeligt at malice altså normalvis er rød og ikke funklende lilla. Men via lidt trylleri så kan (næsten) alt som bekendt lade sig gøre ;-)

Original posten med Chanel malice kan ses HER

Hvad siger i til sådan en topcoat?? I har vist fornemmet hvad jeg synes...




fredag den 7. december 2012

Pretty and polished sand art

Jeg har været med i en såkaldt Secret Santa ting for skandinaviske negle-folk, hvor alle får en deltager, de skal sende en pakke til. I går modtog jeg min pakke og sikke en gave :-)

Lakken i dagens blogindlæg er en af gaverne og den er fed!!
Jeg havde faktisk ikke hørt om denne lak før og jeg er derfor meget imponeret over, at Santa kunne fornemme at den ville falde i min smag.

Pretty and polished sand art

Det er en klar base med to størrelser hexagoner (sekskanter) i grøn,gul,pink,lysrød og blå.
Jeg har lagt to lag af den, ovenpå henholdsvis hvid og sort lak. Lakken fremstår ret forskelligt oven på de to lakker, hvilket jeg synes er ret fedt :-)


På sort fremstår glitter stykkerne tydeligt adskilt fra hinanden og på hvid ser de mere udflydende ud, når man ser neglene på afstand.
Oven på sort minder lakken mig om om små pixels på billeder, i mens den på hvid, minder mig om noget der kan spises... hvorfor der popper mad op i mine tanker?? Øhh godt spørgsmål :-) Kagekrymmel måske...


Solen var fremme i dag!! Billedet er taget udendørs :-)

Selve lakken er ret tyk og der er masser af glitter i den. Jeg brugte to lag. Det første blev ret tykt og det næste lavede jeg så noget tyndere.
Den tørrer ret hurtigt og får en lidt ujævn overflade på grund af alle de lækre glitter stykker. Det fikses dog nemt med en omgang topcoat :-)



Jeg synes at lakken er rigtig flot på både sort og hvid. Kan dog bedst lide den på hvid, for jeg synes altså at det lidt udflydende udseende ser lækkert ud :-) Kan især godt lide den måde det grønne og gule glitter ligner hakkede pistacie nødder. Det er måske derfor det minder mig om mad ;-)


 Close up 

Her kan man virkelig se de små hexagon stykker. Lidt sjovt at der kan ses små prikker på de store blå. 

Close up

Da jeg fik zoomet ind på dette billede, fik jeg øje på alle luftboblerne. De kan overhovedet ikke ses ellers.
Det er nok sket fordi, at det første lag glitter blev alt for tykt. Det var en bruger-fejl, så det skal lakken ikke have skylden for :-) 

Det blev da en lang smøre denne gang... Men sådan er det jo når man er begejstret for noget :-)

Secret Santa gav også andre lakker :-) Det er Maxfactor fantasy fire (som jeg har sukket efter lææænge), Hits dionisio en lilla holo (jeg har længe ledt efter en mørklilla holo) OG som om det ikke var nok, så fik jeg også lige Chanel particuliere som en "lille" ekstra gave. Den har jeg også længe ville have fat i.

Min Secret Santa er Marie-Luise fra Lauriestrodesfunwithnails og hun skal have et stort tak, for at have sendt mig sådan nogle fede lakker.
Jeg er virkelig imponeret over, at hun har ramt min smag så godt :-)

Har nogle af jer læsere, prøvet sådan en secret santa eller noget lignende?? Jeg har virkelig nydt det og kan kun anbefale det :-)

Er der nogle af jer som har sand art?? Kan i anbefale andre farver at bruge den ovenpå?











onsdag den 5. december 2012

Gosh metallic green+ Flormar 393

Dagens lak fra Gosh snuppede jeg sammen med to andre, i en sådan "tag 3 for 50 kr." kurv med Gosh ting, for et par måneder siden.
 Tog denne som den tredje, uden at være super vild med den, for at kunne benytte tilbuddet.

Nu hvor jeg endelig har fået prøvet den, kan jeg heldigvis se, at det var godt jeg tog den med :-)

Som et lille detalje, har jeg lagt lidt glimmer på ringfingeren.

Indendørs i sol

Jeg har erfaret at flere metallic lakker, har tendens til at trække tydelige striber efter penslen. Den her fra Gosh er heldigvis ikke en af dem. Den er rigtig nem at lægge og den tørrer dejligt hurtigt.
Der er brugt to lag og den dækker perfekt.

Har en ide om, at den grønne nuance vil være endnu flottere, på sommerbrune hænder. Ikke noget jeg render rundt med lige for tiden ;-)

Udendørs sol

Glitteren er fra Flormar og består af sølv med stænk af rødt og grønt og en anelse blåt. Det blå ses i glimt på en sådan måde, at jeg endnu ikke er sikker på om det virkelig er der, eller om det er mine øjne der spiller mig et puds.
Lige meget hvad så er det en festlig lag til at smide ovenpå en anden lak.

Den er ret tyk i konsistensen så der ryger meget med op af flasken. Så af erfaring kan jeg sige, at det kan anbefales lige at lade den dryppe lidt af.
Jeg fik nemlig alt for meget med op på neglen, så den blev lige lovlig svær at styre...
Jeg brugte to lag. En anden gang vil jeg satse på tre tynde lag i stedet for :-)


Kunstigt lys

Jeg er begejstret for begge lakker. Den grønne Gosh er lækker at se på og glitteren er dejlig festlig :-)

Er dog ikke helt vild med kombinationen af de to... Måske det bare er mig, men jeg synes lidt at den lysgrønne metallic kommer til at se lidt syg ud med glitteren på, eller også er det omvendt?!
 Men lakkerne er hver især lækre, i mine øjne passer de bare ikke sammen...

Hvad synes i ?? Er det bare mig, eller vil den glimmer ikke passe bedre på en mørkere lak?






mandag den 3. december 2012

Chanel malice - smukkere end smuk!!

Siden jeg så det første billede af Chanel malice på nettet, har jeg været klar over at den bare skulle med mig hjem. Den er bare så flot!
Malice er en del af Chanel`s julekollektion "Eclats du Soir"

Det er en lækker vinrød shimmer lak, som varierer i intensitet alt efter lysforhold, så derfor viser jeg billeder i både sol, skygge og kunstigt lys. Der er brugt to lag lak samt topcoat, for at tilføre ekstra shine.

I kunstigt lys

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg elsker shimmer lakker og denne er ingen undtagelse!
Jeg synes den er så smuk både pga farven og det flotte spil som shimmeren frembringer.

I kunstigt lys

Lever en Chanel lak, så op til prisen?!

 Hmm 185 kr. for EN neglelak, er ligegyldig hvad den hedder, mange penge...
Jeg mener : i forhold til F.eks. Opi, Essie og China Glaze eller for den sags skyld, de billige Essence og Catrice lakker, så er kvaliteten på en Chanel lak jo ikke så meget bedre, at det retfærdiggør prisforskellen. Hvis i forstår hvad jeg mener ? :-)

Men jeg knuselsker altså Chanel`s lakker alligevel... Jeg synes de laver nogle vildt lækre nuancer og jeg synes at de holder godt (på mine negle) og er nemme at lægge på. Ved at andre bøvler med holdbarheden på neglen, men er det ikke sådan generelt?? At det som fungerer for nogle, fungerer ikke altid for andre.

Skal da heller ikke lyve eller benægte at, jeg synes det er lidt fedt at kunne sige "det er en Chanel" hvis andre spørger til min lak.
Totalt fjollet i know, men sådan fungerer min hjerne åbenbart ;-)
 

Inde uden sollys

Trykket i lakken på den ene negl, kom fordi at Anne Mette lige var lidt utålmodig efter pålægning af topcoat.
Det er altid når topcoat er pålagt, at jeg lige skal ordne et eller andet...

Men bortset fra det. Er den ikke bare smuk?? 
Jeg synes simpelthen den er så flot og luksuriøs at se på. Er faktisk slet ikke i tvivl om, at malice kommer med i min top-10 over indkøbte lakker i år 2012 :-) 

Inde i sollys

Hvis ikke i allerede har opdaget, at jeg elsker denne lak, så siger jeg det gerne igen ;-)
Jeg elsker malice

Hvad er jeres forhold til Chanel lakker? Er de slet ikke noget for jer eller drømmer i også om at kunne købe dem alle sammen og stille dem op til parade :-)



søndag den 2. december 2012

1. søndag i advent og 7 lakker i brug :-)

Vi gør ikke så meget ud at pynte hjemme hos os, så min adventskrans sidder på mine negle i år :-)

Jeg har brugt syv lakker til dagens mani, så i forhold til 1. dec. indlægget med kun to lakker, hvad skal det så ikke ende med inden december er omme ;-)

1. lys er tændt :-)

På grund af fire katte i huset, så har vi valgt at undgå jule dekorationer og andet med levende lys.
 Husker engang for maaange år siden, hvor vi holdt jul ved min farmor, og hendes kat lige vadede hen over et fyrfadslys med svitset mavepels tilfølge. Brændt barn lugter ilde, eller noget i den retning ;-)
ps. katten tog ikke videre skade af seancen.



Sne, gran og flamme er lavet med dotting tool. Vægen er lavet med en nål og lyset er rammet ind med malertape.
De forskellige størrelse snefnug er lavet ved at putte mere eller mindre lak på dotteren og ved at dotte på neglen med forskellig hårdhed.

Selve flammen er blandet af to forskellige lakker, en orange og en gul. Det giver lidt et mere levende udtryk, synes jeg :-)

Lakker jeg har brugt:

Essie blanc (sne)
Essie head mistress (lys)
Essie pretty edgy (gran)
Gosh prima donna og Chanel mimosa (flamme)
Gosh nero (væge)
Loreal skyfitsheaven (blå baggrund)

lørdag den 1. december 2012

Sørme det sandt december!! Gosh altså ;-)

Glædelig 1. december alle sammen!!
Fra i dag er det helt lovligt at bryde ud i spontan julesang og spise masser af julesnask :-)

Hjemme hos os er det første læs pebernødder bagt(endda inden dec.). Hjemmebagte er altså bare bedre, end dem der købes i butikker :-)

Så i dagens anledning, har jeg lavet en lille 1. december mani :-)

Dejlig simpelt :-)

Nogen gange kan jeg godt lide, at det hele bare er simpelt og uden det store hulumhej. Sådan er disse negle også blevet og jeg kan lide det :-)
Kun to lakker og alligevel en tydelig effekt.

Det er jo også kun d. 1 så det kan snildt nå at blive vildere...



Er i gået i gang med julehyggen for længst eller i, som jeg, lidt langsomme til at komme i seriøs julestemning?!

Jeg kan godt lide jul og julehygge, men jeg dur bare ikke til julepyntede butikker sidst i oktober måned og gider ikke hele det der jule-ræs som mange nærmest dyrker...
 Synes tilgengæld det er hyggeligt at høre julemusik og se på flot pynt i byerne, når vi er i december og jeg skal faktisk til julemesse i morgen.
 Godt nok en lidt alternativ messe som foregår på et bilmuseum og som har en særlig Jamens Bond bil udstilling for tiden :-)

Rigtig glædelig 1. december :-)

Lakkerne der er brugt er:
Gosh rusty
Gosh forest floor